Vinsmagning

At være god til at prøvesmage vin kræver ikke en høj ønologi-grad (kunsten at fremstille vin). Men når man lytter til professionelle vinsmagere, får man nemt det indtryk. Bouquet, renhed, åben, nostalgisk – er bare nogle af de udtryk, de færreste forstår.

Så tag en dyb indånding, læn dig tilbage og vær forberedt på at bruge noget tid på at lære nogle nye – og måske lidt sære definitioner – for lignende ord.

Stuetemperatur

Bare at servere vinen korrekt kræver lidt læring og erfaring. Nogle vine kræves serveret i stuetemperatur (som regel rødvine), nogle kølige (oftest hvidvine). Ved stuetemperatur menes en lidt køligere stue – 15 grader er godt før rødvin – og ved kølig menes ikke iskold; start på 10 grader og juster efter smag.

Dekantering af vine

Nogle skal serveres med det samme (hvidvine – men med mange undtagelser), og nogle (rødvine – igen med undtagelser) skal have lov til at trække – dvs. at proppen skal trækkes op og vinen skal stå i 15 minutter eller mere. Nogle skal endda dekanteres, før de serveres (portvine og vine, der er overvejende gamle).

Skænk vinen i et almindeligt vinglas, ikke mere end halvt op, og ”sving” glasset en smule, for at opnå noget mere duft. Se derefter på farven; er den klar, grumset?

Duft til vinen

Duft kort til vinen; nogle lader duften svæve op i næsen i stedet for at holde glasset direkte under. Prøv dig frem. Vær meget opmærksom på duften ved at lukke øjnene. Det er prætentiøst, at det hjælper en at fokusere på en eller to sanser – smagen og duften frem for synet. Selv nogle eksperter identificerer vinen ukorrekt i blindtests.

Prøv at identificer duften. Er den frugtagtig som druer, æbler eller appelsiner? Chardonnay minder nogle gange én om æbler eller figner (især når vinen har gæret i egetræsfade) andre, så som Cabernet Sauvignon eller Merlot, fremkalder en duft af ceder eller fyrrenåle. Syrah minder nogle om sort peber eller blomster. Dette er ikke helt subjektivt – der er ofte stor enighed blandt eksperter og amatører.

Tag nu en lille tår og kør det rundt i munden, for at få så mange forskellige smagsløg involveret, som muligt. Nogle områder af tungen er mere tilpasset til søde smage, mens andre er til salte eller sure. Minder Zinfandelen dig om bær? Eller måske har Pinot Noir fra Bourgogne, ifølge dig, et hint af viol? For nogle minder en Gewürztraminer om fersken, en Chenin Blanc minder andre om blomster.

Stil vinen til side eller prøvesmag en anden dag. Prøv ikke for mange på én gang. Det foretrækkes at prøvesmage én om dagen, men det er en langsom måde at lære det på. Du skal i hvert fald stoppe ved tre, da din evne til at adskille forskelle på ellers vil blive mindsket.

Næste dag kan du prøve nogle røde og koncentrere dig om at fornemme, at vinen er lagret på egetræsfade. Nogle californiske rødvine har en antydning af chokolade eller kaffe. En fin Merlot har måske en snært af tjære, der foretrækkes af dem, der favoriserer stærke dufte.

I ethvert tilfælde er skarphed nøgleordet, og inden længe vil du tage dig selv i at opføre dig som en rigtig ekspert.