British Columbia

British Columbia i Canada er længe blevet anset for at producere ringere vine, men bliver i dag anerkendt for værende producent af vine af en meget høj kvalitet.

Vinmarker i British Columbia med bjerge i baggrunden.
Vinmarker i British Columbia

Vinproduktionen i British Columbia går kun 140 år tilbage, da Father Pandosy anlagde de første vinmarker i Obelate Mission tæt på Kelowna. I 1926 kom de første officielle vinmarker og en vingård, der solgte til offentligheden.

De vigtige vinområder i British Columbia

Den vigtigste vinregion i dette canadiske område er sammensat af dalene Okanagan og Similkameen i den sydlige del.

Selvom de samlede land- og ferskvandsområder i British Columbia er større end Frankrigs og Tysklands, med dyrkning på cirka 2.200 hektar og med færre end 100 vingårde, er området lille i forhold til Frankrig, Italien og endda Spanien.

Okanagan Lake, der udgør en stor del af dalen, modererer varmen i denne halvtørre ørkenregion. Fra jorden af fint sand, mudder og ler i nord til det sydliges sand og grus kommer forskellige varianter af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot, såvel som den tyske Siegerrebe, Sylvaner og Ortega. Merlot og Chardonnay ligger på toppen af listen af de mest almindelige, men Pinot Noir, Pinot Gris og Gewürztraminer er også kendte.

Ideelt klima til vinproduktion

Men med et klima, der er styret af den nærliggende kyst, Mountain Range, som giver varme, tørre somre, mange soltimer og en lav fugtighed, har vinavlerne ideelle forhold til at producere prisvindende vine. Og det gør de.

Her producerer Okanagan Valleys vingårde 95 procent af British Columbias vine. Med kun 152 mm regn årligt i syd og 406 i nord, er dette ikke nogen let opgave. Især ikke for vinmarker, der er under 10 år gamle.

Dessertvine

Frisk, frugtagtig hvidvin ligger ofte i den søde ende af den tyske skala, men der findes ligeledes mange i den franske skala. Rødvine er i de seneste år forbedret med Pinot Noir, der giver en misundelsesværdig, fyldig vin fra denne pertentlige drue. Til trods for regionens størrelse, kan British Columbia også prale af en række dessertvine med smag af blomme, blåbær, hindbær m.v.

Blandt British Columbias eksportvarer finder man en højt respekteret ”is-vin” i tysk stil. Vinen er lavet af druer der er plukket og knust, mens de er frosne. I 200 år var det en tysk specialitet, men i de sidste 30 år er Canada blevet en af verdens største producenter af denne usædvanlige drik.

De hvide strækker sig fra den honningagtige Riesling med en eftersmag af citrus, til Pinot Gris, en ny favorit. Den tidligt modnede Merlot med toner af blomme og kaffe i eftersmagen, vil ikke skuffe rødvinselskere, og det vil Cabernet Sauvignon fra Similkameen Valley heller ikke.

Selv lille Vancouver Island, en relativ ny aktør på området, eksperimenterer med Ehrenfelser, Muscat, Siegerrebe og andre eksotiske varianter. Det meste af disse 54 hektar vinmarker ligger på bjergsider og forsyner 10 små vingårde.