Chianti

Chianti – navnet betyder “vin”. Området udgør blot 300 kvadratkilometer i centrum af Toscana, mellem Siena og Florence. Terrænet er bakket og varierer fra grønne skove til stenede enge. Rækkerne af vinstokke deler området med olivenlunde og egetræer, der står rundt omkring.

Vinplanter i Chianti i Italien (Toscana).
Vinplanter i Chianti

Vinens land

Fønikerne indførte vinproduktion i området og det blev kendt som ”Oenotria” – ”Vinens land”. Solen og bjergluften tiltrak grækere, etruskere og romere, der indførte nye sorter og dyrkningsteknikker. Årtier efter årtusindeskiftet var Italien kendt for at have den største og bedste høst i middelhavsområdet.

Men i det 18. århundrede begyndte kvaliteten af Chiantis vine at falde. I 1880’erne ødelagde phylloxera (en vinlus, der angriber vinstokkene) mange af Europas vinmarker. Men Italiens vinavlere kæmpede heltemodigt for at komme sig efter tabet af indfødte sorter.

I 1968 var jord i Chianti meget billigt. Visionære entreprenører drog fordel af de lave priser og har genopbygget vingårdene og vinstokkene, til vine, der konkurrerer med verdens bedste.

Gunstigt klima for druedyrkning

Fastlandsklimaet i Chianti, med stabilt, jævnt og moderat vejr, er gunstigt for druedyrkning. Den stenede og tørre jord over klipper af kalksten tilfører tilstrækkeligt lys og varme til vinstokkene. Vanding er kun nødvendigt i få tilfælde, så vinstokkene graver naturligt dybt, for at nå vand og næring.

De otte underdistrikter, Chianti Classico, Colli Arentini, Colli Fiorentini, Colli Senesi, Colli Pisane, Montalbano, Rufina og Montispertoli har alle hver deres karakteristiske teknikker og vine. Som den franske betegnelse AOC (Appellation d’Origine Contrôllée), har Italien også sine egne klassifikationsmetoder, for at sikre kvalitetsprodukter: DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita), som angiver krav til dyrkning og vinproduktion.

Vitis vinifera

I dag dyrker Italien mere end 100 officielle varianter af vitis vinifera, vinsorten, der udgør grundlaget for 99 procent af verdens vine. Chiantis storslåede rødvine er blevet kendt i hele Europa som gode vine, der ikke kan udtrykkes bedre end som ”Classico”.

Vitis vinifera druen. En klase af vindruer.
Vitis vinifera

Af i alt 10.000 hektar er to tredjedele registreret for produktion af DOCG Chianti Classico, hvilket vil sige, at de produceres med mindst 80 procent Sangiovese.

Ud over Classico blandes Sangiovese med Canaiolo (op til 20 procent) og Colorino. Til hvidvine bruges en Trebbiano eller Malvasia. Udbyttet er af lov begrænset til ni tons pr. hektar for at bevare en høj kvalitet.

Der er dog ingen lovbestemte betingelser for, hvor længe vinen må lagre i egetræsfade.

Chiantis rødvine er dybt rubinrøde og har hints af granatæble efter lagring. Smagen er tør med en intens aroma, nogle gange med hint af viol.

Da italiens vinavlere fortsætter med at arbejde efter restriktive bestemmelser, øges Chiantis omdømme hurtigt.

merevin på Facebook