Vinavl

Vinavl er gået fra at være en ældgammel kunst til at være en kompleks kombination af videnskab og kunst.

Vinavlere skal overveje stedet, sæsonen, jorden og en masse andre faktorer, for at kunne levere en god vin til forbrugerne.

Mørk jord absorberer varmen mere effektivt og stenet jord giver en bedre bortledning af vand og stenene hjælper også med at holde på varmen. Relative mængder nitrogen og andre stoffer spiller en vigtig rolle. Topografien afgør til dels de brugbare mængder solskin og skygge, mens klimaet omfatter temperaturer, den totale mængde solskin, årlig regnmængde, vind og så videre.

Hvilke druer, der er udvalgt til at blive dyrket afhænger af terroir. Et terroir er en gruppe af vinmarker (eller endda vine) fra samme distrikt, der deler den samme type jord, klima mv. dyrkningstidspunktet varierer fra sent i marts til tidligt i april, og høsten sker mellem sent i september og tidligt i oktober, afhængig af områder, sorter og individuel vurdering.

Når druerne er høstet, ofte med håndkraft, skal de videre til knuseren, hvor de moses til saft. Stilkene bliver siet fra, så der kun er juice og skind tilbage.

Saften fra røde druer sendes videre til gæringstanke, mens saften fra hvide druer først skal gennem en vinpresser. Presseren er en stor, som regel rustfrit stål, cylindrisk tank med et oppusteligt gummimodul indeni. Gummimodulet bruges til at presse skinnet mod tankens vægge, for at dele det fra saften, som sendes videre til en anden gæringstank.

Lufttætte gæringstanke, der kan have alt fra 5.000 til over 10.000 liter, er nedkølet til omkring 4 grader. Vinavlerne tilføjer sukker og gær, for at igangsætte processen. Gæren og druesukkeret påvirker hinanden gennem blanding og en proces, der producerer andre former for sukker samt alkohol. Dette tager cirka 2-4 uger, hvor vinavleren prøvesmager og måler blandingen.

Når gæringsprocessen er færdig, sendes rødvine til filtrering, for at skille skinnet fra det, der nu er vin, og derefter filtreret endnu engang, for at fjerne gæren. Nogle rødvine gennemgår endnu en gæringsproces. Hvidvine skal modsat sætte sig, hvorefter gæren filtreres ud.

Når gæren er fjernet, opbevares vinen i en tank i rustfrit stål eller i egetræsfade i alt mellem tre måneder og tre år.

Efter tilstrækkelig lagring (tilstrækkelig afgøres af individuel vurdering baseret på smagsprøver og andre prøver) pumpes vinen fra tankene til en tapningsmaskine. De fleste vingårde har i dag en meget automatiseret tapningsproces, men påsætning af etiketter og folie mv. sker dog ofte stadig manuelt.

Bortset fra de mange moderne forbedringer af vinfremstillingsprocessen, har de fleste vinavlere stadig en personlig og passioneret interesse i udvælgelse af vine, at skabe lækre varianter og at dømme, om produktet når deres høje standarder. Resultatet smages nemt.