Bourgogne

Intet sted i Frankrig er dette terroir-koncept – en gruppe af vinmarker (eller endda vine) fra samme distrikt, der tilhører en specifik benævnelse og deler de samme typer jord og klima – mere tydeligt end i Bourgogne.

Bourgogne rødvin i glas og flaske med udsigt til hyggelig fransk landsby i baggrunden.

Distriktet ligger i det centrale Østfrankrig og har 1,6 millioner indbyggere. Vintrene er kolde, men regionen nyder godt af varme somre.

En lang vinhistorie

Bourgogne dækker 31.500 kvadratkilometer og er rig på både verdenshistorie og vinhistorie. I denne 360 kilometer lange stribe land, der strækker sig fra 100 kilometer syd for Paris, til det nordlige Rhône, kan man finde 99 forskellige benævnelser for vin.

Her fremstilles mere end 180 millioner flasker af nogle af verdens fineste vine. Lige fra de kraftige røde Pommard og Corton og den lidt mildere Beaune til verdensklasses hvidvine, som Chadis og Chassagne Montrachet.

Som en konsekvens af Den Franske Revolution blev mange vingårde beslaglagt, hvilket resulterede i opdeling i små grupper, som stadig findes den dag i dag.

Premier Cru og Grand Cru

Sekshundrede af vinmarkerne her har fået benævnelsen ”Premier Cru”, som betegner vine af højeste kvalitet. Kun 33 kan prale af det endnu mere eksklusive ”Grand Cru”-mærke. Herunder er blandt andet Montrachet, Chambertin og Clos Vougeot.

Vejskilt med inskriptionen "Routes des Grands Crus. Over denne et andet skilt med inskriptionen "Couchey".

Bourgognes rødvine, fra druen pinot noir, går perfekt sammen med Boeuf Bourguignon (en klassisk fransk ret) eller fasan, mens en Chablis og andre hvidvine er gode sammen med alt fra rejer til gedeost.

Chablis

Chablis, der kommer fra den berømte landsby af samme navn, giver en tør hvidvin med en frisk syrlighed. Chardonnay-druen vokser her i kalksten, der er rig på fossilrester.

Den verdensberømte Beaujolais, med dens frugtagtige smag fra Gamay-druen, der gror i granitkalksten, er en god ledsager til lam eller grillet kylling.

I Volnay er den delikate rødvin, der har fået navn efter byen, blevet fremstillet i otte århundreder. På et område på mindre end 240 hektar dyrkes Pinot Noir, der giver 1,3 millioner flasker af denne elegante vin med aroma af hindbær og viol.

De, som holder af de fineste hvidvine, skal tage til et område nær Meursault, som er Premier Cru-mærket. Chardonnay, der er dyrket på lige over 400 hektar jord af kalksten og mergel, former grundlaget for 2,5 millioner flasker tør hvidvin, der lagres i alt fra 3 til 15 år. Den har en aroma af mandler og æbler og går godt sammen med fisk.

Men “pièce de resistance”, den røde Pommard, gør med dens kraftige smag comeback efter nogle årtier med nedgang. Her produceres 1,8 millioner flasker med aroma af sherry og solbær på bare 312 hektar jord af kalksten og rødt ler. Vinen lagres i 5 til 15 år og går godt sammen med vildt eller rødt kød.

Uanset hvad du foretrækker, går du aldrig forkert med en Bourgogne.

merevin på Facebook