Champagne

Champagne er ikke bare en mousserende vin, men distriktet, hvorfra den berømte drik har sit navn. Områdets klima er køligere end i det sydlige Frankrig, hvilket giver en kortere vækstsæson.

Næsten 145 kilometer nordøst for Paris, tæt på den belgiske grænse, er området sædvanligvis inddelt i tre dele: Côte des Blancs, Vallée de la Marne og Montagne de Reims, selvom der dog er andre områder.

Af distriktets næsten 30.000 hektar vinmarker, er den største andel og de største vinmarker plantet i Marne.

Vinstokkene står komfortabelt i kalket jord, der giver en god, naturlig fugtbalance med en god afledning af vand. Kalken reflekterer sollyset og sender varme op til druerne. Det øverste, tynde lag jord modtager den nødvendige mængde gødning af distriktets verdensklasses vinavlere – hvoraf nogle af dem kun arbejder på deltid.

Den gennemsnitlige årlige temperatur ligger lige over, hvad der minimum kræves, for at modne vindruer (10 grader), hvor de bedste vingårde ligger højt nok til at undgå frost (over 90 meter over havoverfladen), men lavt nok (under 210 meter over havoverfladen) til at undgå ekstrem varme.

Mantagne de Reims

Et godt eksempel er vingårdene i Mantagne de Reims, en skov-højslette i Reims. Området er velsignet med en dyb seng af skorpet kalk under et tyndt lag top-jord. Her finder man den højt ansete Grand og Premier Cru, hvor der primært dyrkes Pinot Noir.

Blandt de nordligste vingårde er det unikke mikroklima i Montagne med til at give nogle af verdens bedste champagner.

Langs floden Marnes begge bredder ligger Vallée de la Marne med sydvendte, lavere liggende vingårde, der i høj grad producerer Pinot Meunier. Og lige over 12 km syd for Epernay rager en højderyg frem, hvor kridtet i undergrunden giver en fantastisk Chardonnay.

Côte de Sézanne

En nyankommen til Champagne er Côte de Sézanne. Området blev beplantet i 1960’erne og der produceres næsten udelukkende Chardonnay. Dets sydlige beliggenhed gør at druerne modnes bedre end i mange af de andre områder.

I Champagnes sydligste del ligger The Aube, cirka 110 kilometer syd for Epernay, hvor klimaet oplever mere ekstreme temperaturer.

Tre primære sorter

Teorien om at producere en god champagne, er at blande de bedste druer fra disse områder. De store vingårde opbevarer millioner af liter vin fra forskellige vingårde til blandingsformål. Blandingerne består primært af tre forskellige sorter.

Pinot Meunier er fortsat den dominerende sort i Champagne, hvor de dyrkes i stort omfang (på næsten 40% af det samlede areal), og udgør grundlaget for de fleste champagner. Pinot Noir kommer lige efter, og fylder omkring 35% af det samlede areal. Chardonnay udgør de sidste 25%.

Champagnes kvalitet er fortsat høj i den moderne verden, og bliver med rette anset som værende en af de vigtigste historiske regioner.